Sådan bør du forholde dig til linkbuilding i 2019

Linkbuilding

Hvad er ”gode links”? Et spørgsmål vi ofte bliver stillet og ser dukke op på diverse SEO- og iværksættergrupper på Facebook. Hver SEO ekspert har sin egen definition af ”gode links” og i denne artikel kan du læse om vores tilgang til linkbuilding i 2018

Google har til formål at gøre relevant information tilgængelig for sine læsere. SEO (søgemaskineoptimering) består af mange forskellige elementer, men kan i bund og grund koges ned til hvad folk tror, at Google bedst kan lide ved en hjemmeside. Dette er udgangspunktet ved enhver form for søgemaskineoptimering og gælder også for linkbuilding. Faktum er at vi, ved at lade andre hjemmesider linke til vores egen, signalerer til Google, at vores side er vigtig og at andre (frivilligt) har lyst til at lede sine læsere videre til os. Dette fordi vi har noget information, som er værd at dele.

For at undgå misbrug af SEO har Google opstillet en række af retningslinjer for, hvad der er ”lovligt” i Google’s øjne. Ved overskridelse af disse retningslinjer (black hat SEO) risikerer man, at rankings bliver straffet og i nogle tilfælde helt fjernet. En af disse retningslinjer er, at man ikke må købe eller sælge links – hverken ved at bytte, udveksle varer, tjenesteydelser eller penge. Faktum er dog, at Google endnu ikke har mulighed for at monitorere alt online aktivitet, hvilket fortsat muliggør handel med links. Dette er en metode, som er nødvendig at implementere i sin SEO strategi for at opnå succes i brancher med intensiv konkurrence. Google’s søgemaskine bliver klogere og klogere, hvilket er ensbetydende med, at risikoen for at linkhandel opdages bliver større og større. Af den grund er det anno 2018 særdeles vigtigt at være opmærksom på at købe den rigtige type af links. Dette både for at få mest mulig SEO-værdi for pengene (også omtalt som link-juice) og samtidig for at minimere risikoen for, at Google opdager handlen og straffer dit domæne på rankings. Følgende kan du læse om de fire typer af linkbuilding-strategier som findes og hvilken strategi der er best practice er på nuværende tidspunkt.

DE FIRE TYPER AF LINKBUILDING

1)      Gratis links i form af profillinks, artikeldatabaser og debatfora

Den første og mest simple form for linkbuilding at begynde på indebærer de muligheder som du selv har for at opnå gratis links. På Linkbuilding.dk kan du finde en lang række af gratis linkbuilding-muligheder, herunder personlige profillinks, virksomhedsprofil/listings, egen blog, debatfora, kommentarlinks, linkkataloger, artikeldatabaser osv. Som udgangspunkt giver denne type af links den laveste form for SEO-værdi, men bør stadig være en del af enhver backlinkprofil – et link er trods alt et link.

Som nyopstartet website med behov for linkbuilding kan gratis links være et godt sted at starte. På den måde får man skabt et godt fundament og kan samtidig få en fornemmelse for, hvor stor en effekt der er behov for på linkbuilding-fronten for at opnå de ønskede placeringer på Google.

2)      Købte links fra ”SPLOGS/PBN”

SPLOGS (Spam blogs) dækker over domæner, der udelukkende har linkbuilding til formål. Dette er typisk tidligere reelle domæner, der igennem årene har opbygget en høj Ahrefs Domain Rating og nu bliver ”malket” for den værdi, der stadig ligger i domænet. PBN (Privat Blog Network) er en række af domæner, der alle linker til hinanden og på den måde booster hinandens rankings i et såkaldt ”blog-netværk”. PBN og SPLOGS har det til fælles, at de begge udsender et meget stærkt signal til Google om, at de ikke har et reelt formål. Dermed opstår en risiko for, at Google kan se, at links fra disse sider ikke skal videregive nogen værdi.

Før indførslen af den såkaldte Google Penguin Algorithm i 2012 blev SPLOGS/PBN i høj grad misbrugt til at booste rankings. Indtil dette tidspunkt havde teknikken også virket med succes, men efter denne opdatering blev rankings for de mest åbenlyse misbrugere fjernet fra den ene dag til den anden. Gennem årene har Google fortsat udviklingen af algoritmen og har senest launchet Google Penguin 4.0. Dette understreger blot, at Google konstant bliver klogere og på et tidspunkt bliver værdien af SPLOGS/PBN helt fjernet – det er blot et spørgsmål om tid. På nuværende tidspunkt skaber denne type af linkbuilding stadig begrænset værdi, men det kan mærkes blandt SEO-bureauerne, at effekten ikke er ligeså stor som tidligere. Tendensen er deraf, at SEO-bureauer, webshops og affiliate sites næsten er overgået 100% til den tredje type af links; naturlige websites.

3)      Købte links fra ”Naturlige websites”

Hos MLD GROUP beskæftiger vi os med denne type af links, hvor vi repræsenterer en lang række af danske medier, der indgår i kategorien ”naturlige websites”, hvor linkbuilding kun er en af de mange aktiviteter, der foregår på hjemmesiden. Kontakt os for at få tilsendt vores fulde medieliste.

For at minimere risikoen for, at Google opdager købte links følger logikken; links skal fremstå så naturligt som muligt. Et link kan fremstå naturligt gennem flere faktorer. Disse er relevans, autoritet og social profil. Med andre ord er det optimale link placeret i en velskrevet artikel med høj relevans til det søgeord som du ønsker at ranke højere på. Derudover bør artiklen udgives på et medie, der allerede har indhold som matcher dit domæne på relevans. Optimalt set skal domænet have høj autoritet hos Google (Ahrefs DR) og samtidig have en række af andre aktiviteter i relation til hjemmesiden, herunder sociale profiler, såsom Facebook, Youtube og Instagram.

Som udgangspunkt er det til sammenligning med et PBN alt for ressourcekrævende at oprette og vedligeholde en række af websites på et niveau, så de falder in under kategorien ”naturlige websites”. Af den grund er der opstået behov for virksomheder som MLD GROUP, der repræsenterer en lang række af individuelle medier, der alle har det til fælles, at de tilbyder linkbuilding.

4)      Organisk Linkbuilding

Organisk linkbuilding er den ultimative form for naturlige links. Denne type af linkbuilding strider ikke imod Google’s retningslinjer og er baseret på den oprindelige tankegang om, at links skal skabes frivilligt, fordi din hjemmeside har noget indhold som er værd at linke til. Strategien går ud på, at du udføre dybdegående research og skriver en formidabel og unik tekst, der bringer noget nyt til det indhold som ellers findes online inden for din branche. Derudover indebærer strategien også, at en grafiker skaber en eller flere infografer, der giver et simplificeret overblik og skal være værd at dele for andre. Dernæst påbegyndes outreach-processen, hvor relevante medier kontaktes og opfordres til at linke til din hjemmeside på baggrund af, at du har udgivet noget unikt materiale som er værd at læse for deres besøgende.

Få bureauer specialiserer sig i linkbuilding gennem content marketing. Anders Saugsstrup er den person i branchen som de fleste anbefaler når det kommer til organisk linkbuilding. Faktum er dog, at denne type af linkbuilding er meget ressourcekrævende og kan blive en meget dyr affære uden nogen garanti for resultater. Af den grund er organisk linkbuilding ikke særlig udbredt (endnu), men kan tænkes at blive det i takt med fortsat udvikling af Google Penguin.

LINKBUILDING I PRAKSIS BLANDT SEO-BUREAUERNE

Som nævnt er organisk linkbuilding en ressourcekrævende og dyr aktivitet, hvilket er ensbetydende med, at flertallet af SEO-bureauerne køber deres links. På nuværende tidspunkt benytter mange (særligt mindre SEO-bureauer) links fra PBN og SPLOGS, hvor de større bureauer, der arbejder med kunder med store budgetter, engagerer sig i købte links fra naturlige domæner.

Der er en begrænset mængde af danske domæner, hvorfor Ahrefs Domain Rating for nogle websites spiller en mindre rolle end for andre. Det er korrekt, at hvis to domæner konkurrerer og har samme kvalifikationer på relevans, social profil m.v. er det sidens autoritet, der afgør på hvilket domæne man får mest for pengene. I praksis er der dog så få danske domæner som tilbyder linkbuilding, at man som udgangspunkt ikke kan tillade sig at være kræsen på linkbuilding. Hvis konkurrencen i branchen er intens og budgettet er stort nok, tager man alle de links som man kan få. Dette skyldes, at backlinkprofilen under disse forhold afgør hvem som ranker højest i Google’s søgemaskine.

VIGTIGHEDEN AF AT HAVE EN DIVERSIFICERET BACKLINKPROFIL

Med udgangspunkt i at alle SEO-venlige domæner bør se naturlige ud overfor Google, er det selvfølgelige heller ikke optimalt at have sin backlinkprofil 100% fyldt med købte links fra naturlige domæner. En backlinkprofil bør være diversificeret, hvilket vil tydeliggøre naturligheden overfor Google og i sidste ende minimere risikoen for straf og forøge chancerne for at fastholde og forbedre rankings.

Af den grund bør man både beskæftige sig med gratis links, købte naturlige links, i sjældne tilfælde PBN/SPLOGS med høj autoritet og organisk linkbuilding (hvis muligt). På den måde signalerer man klart til Google, at links kommer fra forskellige kilder, hvilket er afgørende for at virke naturlig på et område, hvor der er intens konkurrence om at manipulere Google til at honorere med en god placering i søgeresultaterne.

HVOR MEGET KOSTER LINKBUILDING?

Medierne sætter altid selv priserne. Som ethvert andet marked er links drevet af udbud og efterspørgsel, hvorfor priserne er selvkorrigerende. Som nævnt er nogle domæner dog så store, at deres linkbuilding-budget kan købe alle relevante danske domæner uanset prisen – dette er med til at holde prisen oppe på links, selvom de i forhold til konkurrerende medier er dyre.

Links fra naturlige domæner koster alt mellem 1.000 kr. og 10.000 kr. I prisen inkluderes 2-3 links, der placeres i en artikel på 450 til 550 ord med varierende anchor texts, der ligeledes er med til at få artiklen til at virke naturlig. Det er særdeles vigtigt, at artiklen opbygges i relevant kontekst til mediets indhold, da det ellers stærkt signaleres, at linket er et resultat af en handel. Det er ikke kun Ahrefs Domain Rating, der har indflydelse på prisen – den er i lige så høj grad et resultat af branchen og domænets andre aktiviteter.

GØR DET NOGET, HVIS MIN ARTIKEL MARKERES SOM ”SPONSORERET INDHOLD”?

Mange SEO eksperter ønsker ikke, at artiklen markeres som ”sponsoreret indhold”. Logikken bag er, at denne markering signalerer direkte til Google at artiklen er købt. Det viser dog ikke Google, at selve linket er købt, men kan i stedet blot være et udtryk for online reklame, hvor et link (tilfældigvis) også er placeret. Af den grund risikerer man ikke straf som følge af markering som ”sponsoreret indhold”.

Man kan dog også undre sig over om links i markerede artikler overhovedet videregiver nogen værdi. I realiteten har vi dog gang på gang set tilfælde, hvor links placeret i artikler der var markeret som ”sponsoreret indhold”, har skabt stærke resultater på SEO-fronten. Man kan undre sig over om det er fordi Google endnu ikke er klog nok til at læse denne markering… Faktum er dog, at det på nuværende tidspunkt ikke gør nogen mærkbar forskel, men på længere sigt er man dog mest sikker, hvis artiklen ikke har en annoncemarkering.

Har du kommentarer eller spørgsmål til vores reflektioner over linkbuilding anno 2019? Kontakt os gerne – vi er altid klar på at modtage nye inputs og holdninger til linkbuilding. Ønsker du at få tilsendt vores medieliste og priser – send en e-mail til martin@mld-group.dk eller udfyld vores kontaktform.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *